Artikler
5 min read
Planday Produktoversigt for oktober
Julia Judge
Oct 10, 2018
Chapters
Planday Produktoversigt for oktober
Planday har udviklet sig år efter år takket være al den fantastiske feedback, vi har fået fra vores kunder, der hver især bruger Planday på deres helt egen måde.
I oktober er vi henrykte over at kunne vise dig nogle spændende nye funktioner inspireret af utallige samtaler og kundebesøg, hvor vi fandt ud af, hvad Planday rent faktisk kunne gøre for at hjælpe dig med at lette din arbejdsbyrde og administrere din forretning mere effektivt. Læs videre, og få det fulde overblik over nyheder og forbedringer i Planday denne måned, til fordel for dig og dine medarbejdere.
Optimer din forretning
Avancerede filtre, så du kan zoome ind på din vagtplan
De nye filtre til Vagtplan giver mindre støj, fordi du kan zoome ind på dét, du skal gøre noget ved – og dine medarbejdere kan fremhæve dét, der er relevant for dem. Du kan filtrere efter medarbejdere, vagtstatus, vagttype, personalegrupper og stillinger i enhver vagtplansvisning. Prøv at filtrere vagtplanen efter en personalegruppe som fx tjenere i Medarbejdervisningen. På den måde kan du hurtigt tildele alle de tilbageværende ubesatte vagter – og bruger du Kontraktregler, kan du give vagterne til de medarbejdere, som skal have flere arbejdstimer ifølge deres kontakt. Tænk på det som at klare to opgaver med ét klik!
Vejrsikker vagtplan
Vi har set hos mange af vores kunder, at det er altafgørende at holde øje med vejrudsigten og opdatere vagtplanen løbende, så den altid passer perfekt, og man undgår planlægningskaos i sidste øjeblik. Derfor har vi lagt en vejrudsigt i realtid ud på din startskærm, så du kan søge på og vælge byer rundt om i verden og få vist vejrudsigten for op til fem steder. Nu kommer en drøntravl solskinsdag aldrig mere som en overraskelse.
Eksportér vagtplan til CSV
Få en detaljeret eksport af din Vagtplan fra Planday, som er let at importere ind i andre værktøjer, du måske bruger til at styre din forretning. Vælg en hvilken som helst periode, og eksportér din vagtplan til en CSV-fil: Gå til Vagtplan > Værktøjer > Eksportér til CSV.
Effektiviser dit privatliv
Synkroniser vagter til din kalender
Vores mest anmodede funktion er nu blevet aktiveret! Synkroniser vagter i Planday med din kalender, så du får koordineret alle dine planer med din arbejdstidsplan helt perfekt og virkelig bliver i stand til at klare det hele!
Du kan synkronisere din kalender fra Planday-appen ved at gå til Konto > Indstillinger og beskyttelse af personlige oplysninger > Indstillinger > Synkroniser med kalender. Presto! Når funktionen er konfigureret, bliver dine vagter automatisk synkroniseret. Læs mere her.
Vi introducerer Planday Kiosk-appen til iPad
Med appen Planday Kiosk til Stempelur kan medarbejdere stemple ind og ud af deres vagter og pauser på en stationær iPad på arbejdspladsen – uden behov for GPS eller en statisk IP-adresse. Dine medarbejdere vil altid vide, hvor de skal begynde deres vagt og kan stemple ind, når de er klædt om og klar til at arbejde. På den måde kan du være sikker på, at de er til stede og arbejder dér, hvor de bør være.
Ved vagtens start og slut har medarbejderne mulighed for at lave en note til deres leder, så vigtig information aldrig går tabt. Og de kan registrere deres timer på et sekund ved hurtigt at vælge deres navn på en liste med medarbejdere, der har vagt på dagen. Download Planday Kiosk-appen i Apple App Store på iPad, og opsæt din personaletidsregistrering på ét sted.
Bedre tilgængelighed
Vi blev chokerede, da vi opdagede, at omkring 5 % af befolkningen i Nordeuropa ifølge National Eye Institute er farveblinde. Som startskud på at forbedre tilgængeligheden i Planday kan du nu gå til dine kontoindstillinger i mobilappen og slå Farveblindtilstand til eller fra. Du finder denne funktion under Konto > Indstillinger og beskyttelse af personlige oplysninger > Indstillinger > Tilgængelighed > Tilgængelighed.
Planday platform
15 gange hurtigere skabeloner
Vi har lyttet opmærksomt til hver eneste feedbackmelding fra vores kunder og som respons på dét, vi hørte, har vi investeret stort i at gøre vores platform stærkere i de sidste måneder. Vi har arbejdet målrettet for at få Planday til at køre hurtigt og uden nogen forstyrrelser. Vi er begejstreret over at kunne fortælle dig om vores fremgang og nogle af de fortræffelige forbedringer af brugervenligheden i Planday, som vi har opnået, så du nu kan få arbejdet hurtigere fra hånden end nogensinde.
Nogle skabeloner er blevet bygget til at indeholde en virkelig stor mængde vagtdata, og det kan give længere indlæsningstid. Men vi har lavet gennemgående ændringer i vores API og dermed forbedret hastigheden ved skabelonudrulning med 85 % – det er 15 gange hurtigere, utroligt!
Træk og slip vagter lynhurtigt
Træk og slip er blevet fuldstændig omstruktureret, så du nu kan trække og slippe vagter på et øjeblik. Denne opdatering giver dig mulighed for at fortsætte med at lave ændringer, samtidig med at vi gemmer dine ændringer i baggrunden, så dit workflow aldrig går i stå. Du vil se en ny boks med flere advarsler, hvor du kan redigere og overskrive advarsler for hver omfattet vagt. Vi vil fortsat informere dig om nyheder om ydeevneforbedringer, efterhånden som vi fortsætter med at give vores system en overhaling, så det kommer til at fungere præcis, som det passer dig. Næste punkt på listen er at få din vagtplan til at åbne på et splitsekund – hold øje med os!
Nye adgangspunkter i Omsætning og Stempelur i vores Åbne API
Arbejdet på vores Åbne API er i fuld gang, og vi har udgivet nogle helt nye adgangspunkter i denne måned. For det første har vi føjet en række adgangspunkter til Omsætning, så du kan opdatere den daglige omsætning i Planday. Og i Stempelur kan du nu bede om at hente data om vagter med stempelur, bl.a. starttidspunkt, sluttidspunkt og pauser. Du kan tilmed få tredjepartsapplikationer til at skrive stempeltider ind i Planday, hvis dine medarbejdere ønsker at registrere deres timer i et andet system.
Læs mere om vores Åbne API i denne artikel, eller spring direkte til API-dokumentation.
Opdateringer af optjente feriedage
Vi har udrullet nogle gennemgående rettelser i Optjente feriedage, herunder rettelser i saldo for fastlønnede medarbejdere, og hvordan overførte feriedage fungerer for både fastlønnede og timelønnede medarbejdere. Vi har desuden lavet nogle rettelser til, hvordan ferieanmodninger opfører sig i systemet.
Vigtige oplysninger
Politik for sikre brugernavne og adgangskoder ifølge GDPR
Vi forpligter os til at opretholde høje sikkerhedsstandarder for din virksomhed, og at beskytte dine personoplysninger har høj prioritet for os. Vi har implementeret en ny politik for brugernavne og adgangskoder for at følge den nye persondataforordning (GDPR) og for at gøre Planday lige så sikker som Fort Knox. Det betyder, at alle brugere skal lave en adgangskode og bekræfte en e-mail, som bliver deres nye brugernavn. Ved udgangen af december skal alle brugere, som endnu ikke har opdateret deres brugernavn eller adgangskode, gøre det for at kunne fortsætte med at bruge Planday. I slutningen af december vil det således ikke længere være muligt at afvise denne anmodning.
Fødselsdage fjernes fra startskærmen
Og med databeskyttelse for øje vil vi desuden fjerne fødselsdags-widgetten på startskærmen i slut november. Administratorer vil dog stadig kunne se medarbejdernes fødselsdag i deres profil i sektionen Medarbejdere. Det er med henblik på at beskytte dine medarbejderes personoplysninger og samtidigt efterleve GDPR. Vi beklager, hvis det er til besvær, men håber, du forstår, at det er et vigtigt anliggende.